Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Samme  dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier  fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som  var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det  indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes  til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og  drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af  dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i  Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad  da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en  profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan  vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og  korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse  Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det  skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var  tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom  tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han  lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt  det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« Da sagde  han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det,  profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin  herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for  dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. De var næsten fremme ved  den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå  videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart  aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at  blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet,  velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de  genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden:  »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og  åbnede Skrifterne for os?« Og de brød op med det samme og vendte tilbage  til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som  sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv  fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt  ham, da han brød brødet.

Lukasevangeliet 24,13-35